Sterling dropper Gøteborg-rute

Sterling Airlines er rent rutinemæssigt i gang med at file vinterfartplanen til. Denne gang mere direkte end tidligere, fordi der skal spares både fly og ansatte, som tidligere meddelt. Samtidig skal der satses mere på erhvervstrafik og mindre på turistruterne.



Det er nu, efter hvad Take Off erfarer, besluttet at stoppe til Gøteborg, mens det fortsat er usikkert om Bruxelles bevares, skæres helt væk, eller blot får reduceret antal afgange.



I en foreløbige vinterfartplan ser det også ud til, at den store satsning på ruten mellem København og Bergen beskæres ret så kraftigt. Det er her SAS og Sterling i den forgange sommer har udkæmpet en hård kamp med prispolitikken som vigtigt instrument samtidig med, at der næsten blev skabt en luftbro mellem de to byer.



Til destinationer hvor selskabet går den anden vej hører ruterne til Milano, Stockholm og Prag. Der bliver syv daglige afgange til Stockholm. Også Aalborg får en ekstra afgang midt på dagen.



Det ser ud til, at kampen mod SAS i Skandinavien nu primært skal stå på hovedtrianglen blandt andet via et code-share samarbejde med Norwegian.



ejv


Skrevet af