Skatteministeriet sinker nedsættelse af passagerafgift

SAS har siden det blev offentliggjort, at taksterne for at køre over Storebæltsbroen sænkes, rykket for, at der også bliver truffet en beslutning omkring passagerafgiften i luftfarten. ”Vi er skuffede over, at der ikke kommer en udmelding på det her område, efter at man har besluttet at nedsætte taksterne for Storebæltsbroen og færgerne. Det er åbenbart biler og færger, man satser på indenrigs,” siger direktør i SAS Danmark, Susanne Larsen.
Kritikken kommer nu, fordi Skatteministeriets analyse af afgiften, som skulle have været færdig i april, endnu ikke er klar. Skatteministeriet vil ikke forklare forsinkelsen.
Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti kan godt forstå SAS’ kritik. Disse partier har alle bakket op om en aftrapning af passagerafgiften, og partiernes skatteordførere forventer, at en lavere passagerafgift for fly bliver et punkt på den kommende finanslov.
(Børsen, 2/6)

Skrevet af