SAS vil forkæle sine bonuskunder endnu mere

Fra sidste uge i marts begyndte SAS at give mere værdi for pengene. Samtidig med at skillelinien mellem klasserne bliver tydeligere. Sagt på en anden måde: Passagerer på Business og Economy Ekstra får flere fordele, og passagerer på turistklasse færre. Bl. a. skal de mere end tidligere selv betale for mad og drikke om bord.



De mange tusinde EuroBonus kunder rejser imidlertid ikke altid på de dyreste klasser, men de får nu fordele alligevel. Samtidig med at bonusordningen fejrer 15-års fødselsdag udsendes et kuponhæfte, som modtageren kan bruge til at få gratis måltider om bord på europæiske ruter og drikkevarer på internationale ruter, når de rejser på økonomiklasse. Der er i øvrigt flere andre godbidder på vej.



“Vi arbejder løbende på at forbedre kvaliteten på vores produkter, og dette gælder også det vi serverer om bord på Economy. I den forbindelse giver dig nu muligheden for at prøve vores nye servicekoncept på denne klasse,” hedder det i en fødselsdagshilsen med overskriften: “Må vi byde dig lidt lækkert”.



Vi gætter på, at det ikke udtalte fødselsdagsønske fra SAS til sine businesskunder er: Rejs mindst muligt på turistklasse !

-ejv

Skrevet af