Luftfartsekspert runder de 60

Hans Chr. Stigaard startede sin flyvende karriere i Flyvevåbnet i 1971. Efter et år på luftfartsskolen kom han i 1978 til Maersk Air, hvor han fra 1985 til 1989 var chef for den flyoperationelle afdeling samt besætningsdisponering.



Efter nogle år med chefposter indenfor landtransport kom han i 1994 til Københavns Lufthavn som trafikchef. I 2001 blev han underdirektør og flyvepladschef.



I 2004 stiftede Stigaard eget konsulentfirma, hvor han løste opgaver i Europa, senest om en ny terminal i Helsinki lufthavn, samt vurdering af de flyvesikkerhedsmæssige forhold og nye bestemmelser for myndighederne i Albanien.



Senest er Stigaard sammen med tidligere kollegaer fra Københavns Lufthavn gået ind i projektet om en ny lavpristerminal i lufthavnen.



Og så dukker han fra tid til anden op som luftfartsekspert hos såvel TV 2 som DR.

Skrevet af