Vi nåede målet, men det er forkert at sige, vi er tilfredse.

“Nej, naturligvis kan man ikke være tilfreds med et minus i den størrelse, selv om 1. kvartal altid er svagt i en SAS-sæson. Når det så er sagt, synes jeg bestemt, der er lyspunkter, ” siger vicekoncernchef John Dueholm (foto) til det kvartalsregnskab SAS offentliggjorde i går.



“Vi nåede målet med SAS Core planen, der er opfyldt med de 25 procent ud af 1.056 mio. sv. kroner på årsbasis. Besparelser er dels opnået ved, at vi desværre har måttet sige farvel til 500 ansatte, og ved at tage de fly ud af drift, som vi havde planlagt.



Vi er ramt på samme måde, som den øvrige flytrafik ude i verden, men vi ser noget positivt i en opadgående yield og en tilpasning af belægningen i takt med, at vi lægger ruter om, og følger udviklingen meget stringent.”



“Hvornår begynder det igen at gå fremad, og vi kan få nogen af de nedlagte ruter tilbage. For eksempel til den amerikanske vestkyst, hvor Seattle lukker ned efter august?”



“Vi fastholder, at 2009 bliver et svært år, 2010 flader det ud og i 2011 skulle vi igen have kræfter til en offensiv indsats. Men, tag ikke fejl. Skulle det gå en anden vej, sidder vi ikke handlingslammede tilbage. En del af Core SAS er, at vi lynhurtigt kan ændre kurs,” fastslår John Dueholm over for Take Off



-ejv

Skrevet af