Nogle SAS passagerer går udenom den lange kø

Da SAS bekostede en såkaldt Fast Track i Københavns Lufthavn, som den første i Skandinavien, var der nok en og anden, der mente, at det var en smule fråds. Nu og da er der meget langt mellem de passagerer, som drejer til venstre i Terminal 3, og går direkte til en særlig sikkerhedskontrol ,og igennem på et øjeblik.



Det er SAS, der afholder udgifterne, i reglen bemandet med to sikkerhedsvagter. Adgang har passagerer på business class og economy flex samt kortholdere af en vis klasse. Derimod har lavprisbilletter hos SAS ingen adgang. Det hele er sket som et led i politikken med at give passagerer, der betaler den højere billetpis, klare fordele.



I den sidste tid har det været helt indlysende fordele, at de pågældende passagerer kan gå helt udenom køen og direkte ind i transithallen. Det har naturligvis skabt ideer for andre, som har forsøgt at smutte med, frem for at stå den de håbløse rækker op ad trappen og ned i afgangshallen.



“Vi har da hjulpet det, hvor det var muligt,” siger pressechef Jens Langergaard til Take Off. “Men vort personale i området har hele tiden sikret, at ventetiden for vore stamkunder ikke blev forlænger af den grund. Vi betaler for, at vore kunder har den fordel, og hvis ikke de mærkede det særligt meget i den nuværende situation, ville hele ideen gå tabt.”

-ejv.

Skrevet af