SAS får kunder tilbage til oversøiske ruter

Det går fremad hos SAS på de lange ruter i modsætning til de skandinaviske, hvor konkurrencen er særlig hård. Der er også brug for lidt optimisme i øjeblikket efter de skuffende tal og manglende indtægter på trafikken i både august og september.



“Det går ganske godt for vore interkontinentale ruter i øjeblikket. Passagererne er vendt tilbage, og presset på billetpriserne er ikke nær så stort som på andre ruter. Vi flyver med en belægningsprocent på. ca. 80,” siger koncernchef Jørgen Lindegaard til Berlingske Erhverv.



I april og maj fløj ca. 30.000 flere passagerer med SAS, og en fordobling af antallet af afgange til Shanghai i vinter skal være med til at øge den store efterspørgsel til den del af verden.

Skrevet af