Op- og nedgange i månedens trafiktal

EasyJet havde i maj knap 3,35 mio. passagerer, hvilket var 13,8% flere end i maj sidste år. Kabinefaktoren faldt til 83,6 fra 83,9% året før.

Lavprisselskabet venter i andet halvår et fald i omsætningen pr.sæde på 5-10%, men regner også med at kunne nedbringe sine omkostninger med cirka 5% i andet halvår, når der ses bort fra usikkerhedsfaktoren, som er brændstofpriserne.

Selskabet fastholder sine forventninger for hele året, som lyder på en øget indtjening før skat på  40-50%. sammenlignet med sidste år.

Finnairs passagertrafik, målt i RPK, steg 13,9%. i maj sammenlignet med maj sidste år. Kapaciteten blev øget med 13,8%, mens kabinefaktoren blev forbedret til 72,2%.

Selskabet havde 780.800 passagerer i maj måned.

British Airways havde 2,8 millioner passagerer I maj, hvilket er en nedgang på 1,3% I forhold til same måned sidste år.UK/Europe tabte 0.5%, atlantruterne tabte 3.5%, mens ruterne til Asien og Stillehavet havde en nedgang på 3.2% og ruterne til Afrika og Mellemøsten tabte 0.4% passagerer i forhold til samme måned sidste år.

Mængden af passagerkilometer blev reduceret med 2.1%, og selv om kapaciteten var 0,1% lavere medførte det en nedgang på 1,5% I load factor til 73,3%.

Air France-KLMs passagertrafik havde til gengæld en vækst på 3,9% og her nåede kabinefaktoren op på 79,1%.

Totalt havde det fusionerede selskab 6,3 mio. passagerer i maj.

Skrevet af