Danmark vil lokke yngre italienere på ferie i Danmark

I Italien skal yngre par i 30’erne overveje en tur til København, Århus eller Odense. Det er VisitDenmarks ambition – blandt virkemidlerne er en guide i 50.000 eksemplarer.



Guiden bliver bl.a. distribueret i en af Italiens største aviser ”Corriere della Sera”. Udover guiden kører VisitDenmark en onlinekampagne der henviser til dets italienske indgang. Her er der mulighed for at booke fly og hotel direkte samt flere oplysninger om destinationen.



”Italienerne rejser meget og elsker den danske hygge og milde danske sommerklima. De italienske storbyer bliver uhyggelig varme i sommermånederne, så en tur til en dansk storby er en kærkommen mulighed for et tempereret pusterum,” siger Pernille Wantzin, VisitDenmarks markedschef i Italien.



I 2007 omsatte italienske turister for ca. 540 mio. kr. i Danmark, en tredjedel fra erhvervs- og mødemarkedsturister.

Skrevet af