2004 medførte for den danske hotelgruppe Comwell et årsresultat, der var tre gange så godt som i 2003 og det bedste resultat nogensinde for hotelgruppen. Fra 15,6 mio. kr. før skat i 2003 steg resultatet i 2004 til 50,9 mio. kr., mens resultatet efter skat gik frem fra 9,0 til 34,4 mio. kr. Fremgangen i resultatet sker på trods af en tilbagegang fra 437,1 til 405,2 mio. kr., men det er formentlig et frasalg af to ejendomme i henholdsvis Holte og Varberg, der spiller positivt ind.
Ledelsen i Comwell er ikke overraskende meget tilfreds med resultatet og siger, at ”Comwell er inde i en sund, solid udvikling,” og at selskabet vil ekspandere yderligere på sit forretningsområde.
Comwell vil især satse på Comwell Kellers Park ved Vejle fjord og er også på vej tilbage til Borupgaard ved Helsingør, hvor selskabet trak sig ud med udgangen af 2003.
(Børsen, 12/4)
Tagget med: Comwell