Ny nordisk chef for Royal Caribbean

Roar Ingdal er blevet adm. direktør for Norden og Baltikum i Royal Caribbean Cruise Line.



Han kommer fra en stilling som adm. dir. i Norlandia Hotels & Resorts, hvor han har været i over to år.

Tidligere har Ingdal haft ledende stillinger hos Visa Norge og Color Line.



”Norlandia fremlægger nu et vældig godt resultat for 2006 – og 2007 ser også særdeles godt ud, så det var et vanskeligt valg at forlade Norlandia nu. Men da denne mulighed med Royal Caribbean dukkede op, var det ikke muligt at afslå den. Krydstogtbranchen er spædende og har alle muligheder for fortsat fremover at være en branche med stor vækst,” siger Roar Ingdal til Take Off.



Roar Ingdal efterfølger Anna-Maija Isachsen, som efter

12 år i Royal Caribbean i december gik fra borde for at søge nye udfordringer. Hun afløste for to år siden Magnus Wrahme som nordisk chef, da han fik en større stilling hos RCCL i Sydeuropa.



Hans Kristiansen

Skrevet af