København udgangspunkt for nye sæsonruter til USA eller Asien.

SAS er i fuld gang med at planlægge nye oversøiske ruter. I modsætning til mange af de andre oversøiske ruter SAS har, vil de nye ruter være sæsonbestemt, altså kun køre omkring et halvt år, som det er tilfældet med den nye SAS rute København – Dubai. “Vi får ikke flere oversøiske ruter denne vinter. Men vi planlæger nye sæsonruter både næste sommer og næste vinter med København som udgangspunkt. Jeg vil af konkurrencehensyn ikke ind på, hvor vi gerne vil flyve hen. Men det bliver til USA eller Asien,” siger Lars Sandahl, kommerciel direktør, SAS, til Stand By.

“Vi har god belægning hele året på nogle destinationer, som f. eks. New York. På andre er der kun belægning i sæsonen. Det er den nye strategi vi i højere grad vil følge. “Vi har dette år lavet store væsentlige tiltag. Vi har fået afgang Stockholm – Bangkok, aftenafgang fra København til New York igen og København – Dubai. Vi har 11 fly. Havde vi fire fly mere, var der mange steder vi gerne ville flyve til,” siger Lars Sandahl til Stand By. Efter hvad Stand By erfarer, er Miami og San Francisco nogle af de byer i USA SAS overvejer.

Skrevet af