Bedste resultat for SAS i tre år

Endelig ser det ud til at gå den rigtige vej for SAS. Andet kvartal gav et overskud på 590 mio. sv. kroner, hvilket er ca. 150 mio. sv. kroner bedre end ventet.



På et pressemøde i formiddag i Stockholm virkede Jørgen Lindegaard som en glad mand, der sammen med sine mange medarbejdere ser ud til at nærme sig målet. Ikke mindst fordi spareplanen holder og har nået 12 mia. kr. ud fra de 14 mia. kr., der er budgetteret.



Det er vendepunktet, var konklusionen ved pressemødet, og selv om halvårsresultatet er et underskud på 843 mio. kr. er der grund til at tro, at året går i plus.

Kvartalsresultatet er det bedste i tre år, og første gang Lindegaard kan præsentere et plus.


Skrevet af