SAS er nødt til at skaffe kapital til nye fly

Torsdagen bliver en vigtig dag med budskaber om de næste fem år i SAS koncernen. I dag er som ovenfor beskrevet centrale medarbejdere i Stockholm for at få præsenteret strategiplanen frem til år 2011. I morgen underrettes de tre landes børser, og pressen for de første bulletiner. Senere på eftermiddagen har Mats Jansson indkaldt til pressemøde i Stockholm.



I dagens Børsen øser kilderne videre, og ifølge dem skulle det være med i planen, at børsnotere Spanair, som SAS ejer 95 procent af. Selskabets værdi sættes til et sted mellem tre og fire milliarder kroner.

At der også er planer om at afhænde SGS, handlingsselskabet, har længe været kendt. Et underskud i sidste regnskabsår på op mod 900 mio. kr. er en tung byrde. Det er til gengæld også en vigtig del for SAS i front mod passagererne.

Af indlysende grunde er der ingen kommentarer fra SAS, men alene omtalen har været nok til at få aktien i København til at stige med 3,9 procent. I Stockholm med tre procent, og i Norge med hele syv procent.


Skrevet af