SAS søger indsamlere til velgørende formål



Der skal bruges tre timer på at hjælpe Angolas børn med at komme i skole. SAS støtter Red Barnet og opfordrer alle, der vil bruge tre timer på det gode formål, til at blive indsamlere ved landsindsamlingen 9. september.



På bare tre timer kan én indsamler samle nok ind til, at fire børn i Angola kan gå i skole i et helt år, lyder et argument.



60 % af Angolas befolkning er børn under 18 år – og 1,5 millioner børn i Angola går ikke i skole. Også sundhedssystem og infrastruktur er ødelagt af næsten 30 års borgerkrig. Pengene fra Red Barnets landsindsamling går bl.a. til at få angolanske børn i skole, bygge skoler og uddanne lærere i Angola.



Tilmelding sker via hjemmesiden: redbarnet.dk eller ved at sende en SMS med teksten ” tilmeld bog ” til telefonnummer: 1277 inden 7. september.



Kronprins Frederik er protektor for Red Barnet i Danmark.

Skrevet af