KLM lukker rute til Indien



For nylig kunne British Airways meddele, at selskabet åbner en rute fra London til Hyderabad den 6. december. Hyderabad er den sjette destination for British Airways i Indien, som i dag er næst vigtigste fjernmarked efter USA.



Meget overraskende har KLM netop meddelt, at selskabet indstiller sine flyvninger mellem Amsterdam og Hyderabad fra den 1. februar 2009. Ruten har været befløjet af KLM siden oktober 2005, skriver Travelbroker.dk



KLM angiver dårlig økonomi på ruten samt den lokale markedsudvikling som årsagerne til rutelukningen. KLM vil dog fortsætte med at beflyve Delhi og Mumbai. Samtidig meddeler KLM, at alle passagerer vil blive ombooket til andre fly.



Meddelelsen om rutelukningen kommer kun en uge efter, at de to indiske selskaber Jet Airways og Kingfisher offentliggjorde en kommende fusion.

Skrevet af