Charterrejser fordyres af høje oliepriser

Til næste sommer vil en charterrejse koste 100-200 kr. mere end i øjeblikket som følge af de skyhøje oliepriser. Det mener salgsdirektør i Star Tour, Stig Elling. Han understreger, at rejsebranchen har garderet sig mod de høje oliepriser denne sommer via kontrakter for leveringen af flybrændstof til en aftalt pris. Men allerede til vinter og også til næste sommer vil priserne på rejser blive påvirket af olieprisen.
Også SAS er parat til at sætte prisen op. SAS har sikret sig leveringskontrakter på halvdelen af det
nødvendige flybrændstof for resten af året til priser 30 pct. under de nuværende, siger Sture Stølen,
SAS’ chef for investorforhold. På trods heraf ventes SAS’ brændstofudgifter at blive mindst 10 pct. eller 500 mio. kr. højere i år end i 2004, hvor der blev brugt 5 mia. kr. på den post. Det kan medføre prisstigninger hos luftfartsselskabet, men det er endnu ikke afgjort.
Olieprisen nåede i mandags sit foreløbige højdepunkt på over 58 dollar pr. tønde, men gik dog i går lidt tilbage.
(Børsen, 22/6)

Skrevet af