Havarikommission: SAS-fly var tæt på katastrofe


73 passagerer og besætningsmedlemmer var i livsfare, da et SAS-fly sidste år foretog en sikkerhedslanding i Kalmar-lufthavnen i Sydsverige.

Ifølge Havarikommissionen var det en forholdsvis enkel, teknisk fejl, der stort set umuliggjorde piloternes forsøg på at kontrollere flyet. Samtidig med at styringen af flyet var vanskelig tabte det højde, og det var angiveligt mod alle odds, at det lykkedes piloterne at sætte flyet på landingsbanen. Således fremgår det af Hvarikommissionens rapport, at både kontroltårn og piloterne i cockpittet var af den overbevisning, at flyet ville styrte inden landing.

Havarikommissionen retter en kraftig kritik mod såvel SAS som det svenske Luftfartsverket og flyproducenten Bombardier. Hos SAS er kommentaren, at man deler opfattelsen af, at hændelsen var ”alvorlig”.

Skrevet af