Nye SAS-fly sviner miljøet



I modsætning til hvad man kunne tro, er nyt ikke altid bedre – i hvert fald ikke for miljøet. Det viser en undersøgelse, Morgenavisen-JyllandsPosten har foretaget hos producenten af SAS’ nyindkøbte CRJ 900 Next Generation-fly, Bombardier.



Hver gange, et af de nye fly letter og lander, udleder det 17 kg CO2 pr. sæde, mens SAS’ gamle Dash8-fly kun udledte 10,5 kg pr. sæde. Samtidig er udledningen af kvælstofdioxider mere end dobbelt så stor, selv om CRJ900 med 88 sæder kun har 12 siddepladser mere end Dash8.



Kun på flyvninger, der er længere end 1500 km, er det ny fly mere miljøvenligt end det gamle – desværre får dette dog ikke den store betydning, da SAS primært har valgt at indsætte flyet på kortere ruter.



SAS’ Susanne Larsen forklarer de nyindkøbte ”miljø-svin” således i en e-mail:

”CRJ900 kan ikke sammenlignes med Dash8/Q400… I det segment, vi ønsker at betjene, har vi valgt det fly, der har den mindste miljøbelastning i sin klasse og størrelse.

Skrevet af