SAS-chef rykker fra Stockholm til Danmark

Til overraskelse for mange bliver det en dansker, som fra ledende stilling i hovedkvarteret hos SAS i Stockholm vender hjem til en helt ny stilling i SAS Danmark.



Marketing- og udviklingsdirektør Jens Wittrup Willumsen rykker fra jobbet som ansvarlig for marketing og udvikling i SAS hovedkvarter til Danmark som nyudnævnt kommerciel direktør.



Det vil sige, at han bliver adm. direktør Susanne Larsens nærmeste medarbejder og reelt bliver souschef for SAS Danmark. Samtidig får han sæde i den direktion, som Susanne Larsen er ved at bygge op som en konsekvens af, at det bliver et dansk aktieselskab, der skal drive den del af SAS fra oktober. Flere medlemmer ventes udpeget i nær fremtid.



Jens Willumsen får ansvaret for både salg- og marketing, men også andre funktioner ventes lagt ind under ham, der regnes for et meget stærkt kort i det ny SAS. Han har været i Stockholm i godt to år og kom fra to direktørstillinger i danske i reklamebureauer. Før den tid igen var han marketingchef i den danske afdeling af SAS.

Skrevet af