SAS opgiver Bangkok indtil videre







Anti-regeringsdemonstranter har fortsat besat Bangkoks internationale lufthavn, hvilket indtil videre betyder, at al flytrafik til og fra Thailands hovedstad er indstillet. SAS meddeler, at selskabet indtil videre har indstillet al beflyvning mellem Skandinavien og Bangkok.



Thai Airways, der flyver dagligt fra såvel København som Stockholm til Bangkok, vurderer fra dag til dag. Thai Airways’ afgang fra Københavns Lufthavn til Bangkok i dag er aflyst.



I dag, onsdag d. 26. november, var Thai Airways det eneste flyselskab med afgang fra CPH til Bangkok. Afgangen er aflyst, oplyser Københavns Lufthavns hjemmeside. Fra CPH.dk er der links til bl.a. SAS’ og Thai Airways’ hjemmesider.



Mange tusinde turister er nu strandet i Bangkok – det vides endnu ikke, hvor mange af disse der er danske. SAS samler så mange som muligt at sine passagerer på et eller flere hoteller i Bangkok. SAS undersøger transithallen i Bangkok lufthavn for at finde flere af sine passagerer.

SAS’ passagerer i Thailand kan kontakte SAS på dette telefonnummer i Thailand: +66 2661 6111.



Anti-regerings demonstranter er ikke voldelige overfor udenlandske turister.



Udenrigsministeriet opdaterede onsdag formiddag sin rejsevejledning for Thailand – der står mere om denne andetsteds her på forsiden af Take Offs hjemmeside.



I opdateringen står, at der er i øjeblikket demonstrationer i Bangkok. Lokale medier har rapporteret om fire granat-/bombeeksplosioner i Bangkok tidligt i morges, 26. november, med ca. 12 sårede til følge.



Udenrigsministeriet skriver også, at rejsende, der skal til eller fra Bangkok i de kommende dage anbefales at følge situationen nøje og i tvivlstilfælde kontakte den danske eller lokale rejsearrangør eller luftfartsselskab. Rejsende til Bangkok skal være forberedt på ændringer i deres rejseplan og på, at de evt. ikke kan ind- og udrejse som planlagt.

Flere flyselskaber med trafik på Bangkok har udsendt retningslinjer om at passagerer til Bangkok kan få deres penge tilbage eller blive ombooket til andre destinationer.



Danmarks Rejsebureau Forening hatr udsendt en omfattende information til sine medlemmer om krisen i Thailand.

Her hedder det bl.a., at fordi Udenrigsministeriet ikke

fraråder rejser til landet og der efter DRF’s opfattelse ikke adgang til gratis afbestilling af rejsen efter

pakkerejselovens § 9 stk.3.




Skrevet af