2002 blev katastrofeår for tysk rejsebranche

2002 blev et katastrofeår for den tyske rejsebranche – efter 10 år med vækst.




Den tyske rejsebranche indkasserede en samlet tilbagegang på over 6% i omsætning og havde over 7% færre kunder. De globale spillere som Thomas Cook, REWE Touristik og TUI tabte mere end de specialiserede turoperatører – og gennemsnittet – nemlig hhv. 10, 9 og 8%.



Værst gik det for flyrejserne, som gik tilbage med næsten 10% til fordel for bil- og busrejser. Det forklarer, at Danmark klarede sig rimeligt i sammenligning med mange andre destinationer, Danmark mistede “kun” 3-4% af sine tyske gæster.



Blandt de store tabere var Den dominikanske Republik med over 37% færre tyske gæster, Tunesien mistede over 33%, Cypern 19% og Spanien tabte små 12%.




Tallene kommer fra Statistisches Bundesamt (der syd for grænsen nogenlunde svarer til Danmarks Statistik), som har opgjort tallene for november 2001 til november 2002.



Til gengæld toppede destinationerne mod øst, hvor Bulgarien fik over 27% flere gæster fra Tyskland og Kroatien 19%.

Skrevet af