Verdens største krydstogtskib bliver større

Stor, større størst. Sådan er udviklingen i Royal Caribbean, krydstogtrederiet, noteret på både den norske og amerikanske børs, med 13.000 ansatte og nordisk hovedkontor i Oslo.



I går meddelte selskabet, at man har tegnet kontrakt Aker Yards i Finland om levering af et megaskib med plads til 5.400 passagerer og omkring 40 procent mere plads end den hidtil største, nemlig Freedom of The Seas, der kommer fra værft i Finland sidst i april. Pris 6, 2 milliarder kroner.



Netop nu er Queen Mary verdens største krydstogtskib ( fra Cunard Line). Når Freedom fra RCCL kommer til april bliver det verdens største, men det overgås så igen af den nybygning, der nu er på vej til rederiet til levering i 2009.



Aktiemarkedet i både Oslo og New York tog godt mod nyheden. I Oslo steg aktien fra morgenstunden med seks procent, men faldt sener tilbage til fire procents fremgang.

Skrevet af