Spanair måske til salg

SAS’ datterselskab Spanairs fremtid synes usikker, efter at SAS-chef Jørgen Lindegaard har meldt ud, at Spanair ikke indgår i selskabets kerneforretning: ”…det er klart, at selskabet ikke ligger inden for det naturlige forretningsområde, som SAS har defineret som sit hjemmemarked,” siger han til Berlingske Tidende. Fra SAS’ ledelse har man flere gange understreget de forbedrede resultater hos det spanske luftfartsselskab, der i året første 9 måneder leverede et overskud på 59 mio. kr. Lindegaard understreger, at der ikke er sat et salgsskilt på Spanair, men at selskabet helt klart er ”et kort, man kan spille, når Europas flymarked skal gøres op.”
Det anslås, at et rent salg vil kunne indbringe SAS-koncernen op mod 7-8 mia. kr.
(Berlingske Tidende, 8/12)

Skrevet af