50 års fødselsdag

Per Carøe kender luftfarten særdeles godt, han har været hos British Airways, United Airlines, KLM og siden 2003 været nordisk chef for KLM-partneren Kenya Airways.



Per Carøe er student fra Holte Gymnasium i 1977, har en Højere Handelseksamen fra Niels Brock samt en merkonom-uddannelse.



I 1990 kom han til rejsebranchen, da han hos British Airways fik ansvaret for salg til selskabets store erhvervsrejsebureauer.

Efter fem år i BA gik turen til United Airlines, hvor han i tre år var salgsdirektør, indtil han kom til KLM som Business Travel Trade Executive.



I 2003 blev Per Carøe chef for Kenya Airways i de nordiske og baltiske lande med ansvar for at øge antallet af turister og erhvervsrejsende til Kenya. Og siden tiltrædelsen er omsætningen fordoblet.

Alligevel valgte Kenya Airways sidste år at lukke sit eget kontor i Skandinavien og lagde 1. december kontoret ind under Air France KLM, stadig med Per Carøe som Country Manager Nordic.



Der er reception torsdag den 15. januar på PH Cafe på Halmtorvet 9A i København mellem kl. 10 og 12.

Skrevet af