SAS vil genåbne Oslo – New York

SAS arbejder nu alvorligt på at genåbne ruten mellem Oslo og New York. ”Jeg kan bekræfte, at vi arbejder på at genåbne ruten.  Men det vil tidligst ske fra og med vinterprogrammet, eller måske ikke før sommerprogrammet næse år, ” siger Lars Lindgren, chef for SAS International til Dagens Næringsliv. Så SAS leder derfor nu efter Boeing 767 på leasingmarkedet.

Åbningen af ruten sker dog ikke uden at fagforeningerne går med til ændrede betingelser. SAS interesse for igen at flyve på Oslo – New York kommer efter Continental har haft stor succes på sin rute Oslo – New York. Så stor, at selskabet i sommer flyver hver dag og i det kommende vinterprogram øger de ugentlige flyvninger fra tre til fire.

” Vi er godt tilfredse med udviklingen på Osloruten efter 12 måneders drift. Det viser sig at passe godt ind i vort øvrige rutetilbud fra Newark. Mange nordmænd har opdaget, at det er en behagelig måde at rejse på når man tager fra Oslo direkte til New York, og derefter kan vælge mellem 150
destinationer ,” siger Steve Knackstedt, direktør, Continental, Norge. Ikke alene i Oslo føler SAS sig presset. Continental åbner 3. juni også en direkte rute mellem Stockholm og New York.

Skrevet af