Nye vicedirektører i Tivoli

En ny strategi i Tivoli giver organisationsændringer som bl.a. betyder, at salg og marketing er delt i to. Til det formål er ansat en vicedirektør for begge områder.



Dorthe Weinkouff Barsøe blev 1. november vicedirektør marketing i Tivoli med ansvar for markedsføring af Danmarks største turistattraktion med en omsætning på knap 1 mia. kr. i seneste regnskabsår.

Udviklingen af Tivolis loyalitetsprogram, Tivoli Årskort, hører med til marketingområdet, der beskæftiger syv medarbejdere.

Dorthe Barsøe kommer fra en stilling som kontaktchef hos reklamebureauet Bergsøe 4.



Anette Thisgaard blev også i efteråret ansat som vicedirektør for salg i Tivoli med ansvar for at opbygge og udvikle en salgsorganisation, der i dag tæller 12 medarbejdere.

Salg står for såvel salg af Tivolis Års- og Guldkort til erhvervsvirksomheder, salg til rejsemarkedet, salg af arrangementer og forestillinger i Tivoli, udlejning af Tivolis lokaler, fx Tivoli Erhvervsklub, et kulturelt netværk for virksomheder. Et af fokusområderne er at øge antallet af erhvervsarrangementer i Tivoli.

Anette Thisgaard har i ni år været i Toms Gruppen, senest som international salgs- og marketingdirektør.



Begge blev ansat i det sene efterår, men Tivoli har først nu i februar oplyst om ændringerne.

Skrevet af