Morgenkaffe og SAS-fly til passagerer

Det var SAS Danmarks salgsteam suppleret med kokken Henrik Boserup og kaffeboden “Coffee To go”, der serverede morgenbrød og kaffe for op mod 2.000 kunder.

Og SAS får stadig nye corporate kunder.



“Kunderne var meget glade for at blive budt på morgenbrød, men også for at der i Terminal 3 var SAS-personale, de kunne få en snak med. Den gennemgående reaktion fra kunderne var, at de var meget glade for at SAS også mødte kunderne i øjenhøjde, nu hvor vi igen har fly i luften. Og så var de naturligvis glade for, at vi flyver igen – og udtrykte tillid til, at vi fortsætter med det,” siger marketing director i SAS Danmark, Jens Aaløse.



Bortset fra 26 ankomster til Københavns Lufthavn forventer SAS Danmark at flyve alle øvrige knap 300 flyvninger i dag.



De tre dages pilotstrejke har kostet SAS Danmark ca. 100 mio. kr.



SAS FIK NYE KUNDER TRODS SNE OG STREJKE

Trods aflysninger pga. sne og piloternes overenskomststridige strejke fik SAS Danmark i denne uge henvendelser fra ti danske virksomheder, der ønsker at tilmelde sig SAS Corporate Program.



“Aflysningerne har generet vore kunder, og vi er meget bevidste om, at vi nu skal genopbygge den tillid, kunderne skal have til SAS. Det forpligter, når vi klart melder ud, at vi vil være kundernes foretrukne selskab. Men når vi får nye store kunder, mens der er aflysninger, så viser det også, at kunderne grundlæggende har en stor tillid til SAS, og at vi har et stort trafikprogram, dygtige medarbejdere og et produkt som er attraktivt,” siger viceadm. direktør for SAS Danmark, Jens Willumsen, i en pressemeddelelse.

Skrevet af