Første passagerflyvning med luftens nye konge

474 Airbus-ansatte var mandag med på et A380 super-jumbos første testflyvning med passagerer. På den 7 timer lange flyvning skulle de afprøve alt fra toiletterne til aircondition og det omfattende underholdnings-system.



Ifølge BBC var de 474 sammen med 1.426 andre fundet ved lodtrækning mellem 15.000 Airbus-ansatte, som havde meldt sig frivilligt, skriver Jyllands-Posten.



Samme dag, som superjumboen første gang gik på vingerne med passagerer, fyrede Airbus chefen for A380-programmet, Charles Champion, som måtte overlade styrepinden til Mario Heinen.



Airbus har haft store problemer med at styre det enorme projekt med udviklingen af A380. I foråret røg den europæiske flyproducent ind i stormvejr, da det stod klart, at den oprindelige tidsplan igen ikke holdt.

Det kostede i juli den daværende topchef for Airbus, Gustav Humbert, jobbet. Den nye topchef er tyske Christian Streiffs.



Singapore Airlines bliver søsætningskunde for A380. Holder den nuværende tidsplan bliver det omkring årsskiftet. Et år senere end planlagt.

Skrevet af