Samarbejdet, som praktiseres mange andre steder i Europa mellem Sixt og Hilton, betyder, at Sixt-kunder døgnet rundt kan afhente deres i forvejen bookede udlejningsbil på hotellets parkeringspladser. Kunderne skal blot henvende sig i hotelreceptionen.
I nær fremtid øger de to firmaer desuden fleksibiliteten for fælles kunder med mulighed for billeje på timebasis – ligeledes med 24 timers afhentningsmulighed på Hilton i København.
På billedet ses til venstre Hilton Copenhagen Airports direktør, Allan Agerholm, med Sixt Danmarks adm. direktør, Henrik Isaksen. Billedet stammer fra åbningen i december af Sixt nye hovedkvarter i Danmark.
På det 5-stjernede hotels værelser giver en trykknap på telefonen nu direkte kontakt med Sixt.
Hilton og Sixt vil ud over ovenstående også markedsføre hinandens produkter og services i Danmark.
Tyske Sixt er et af Europas største biludlejningsselskaber; det er repræsenteret i over 75 lande med mere end 3.500 udlejningsstationer.