Få klager over leverandørerne

I Take Off Weekly i sidste uge fortalte et andet stort erhvervsrejsebureau, CWT, at det overvejer en oprette en klageafdeling, hvor firmakunder mod betaling kan få behandlet klager over flyselskaber, hoteller, biludlejning osv.



Men der er ikke meget at betænke sig over, lyder rådet fra kollegerne hos VIA Travel. VIA har de seneste tre år haft en lignende afdeling – hvor man, gratis, behandler disse reklamationer, oplyser VIA til Take Off.



Klagefunktionen er en del af VIA’s Customer Relations-afdeling, som skal sikre kunderne højt niveau af kvalitet og service.

VIA-afdelingen er enmands-betjent, den nye bestyrer er Martin Sull, han tiltrådte for nylig – efter bl.a. en årrække hos Gate Eleven (i dag MyTravel Tango).



”Har en kunde købt en ydelse gennem VIA, er det en del af vores service, at er der en mangel eller fejl, kan kunden altid reklamere gennem os. Vi tager os ikke betalt for at håndtere en reklamation, heller ikke selv om VIA ikke er skyld i miseren. Har man som VIA-kunde haft en ubehagelig oplevelse, og fortæller os om det, fortjener det naturligvis en respektfuld og ordentlig opfølgning,” siger Martin Sull til Take Off.



HB

Skrevet af