200 færre kabineansatte i SAS Sverige

Den nye aftale betyder, at der næste år er sket en halvering af antallet af kabinepersonale i SAS Sverige i forhold til 2001, idet der vil være 1000 færre ansatte. Det skriver Berlingske Tidende i dag.

”Beslutningen indebærer, at kabineklubben tager et stort ansvar for de spareplaner, som SAS har søsat,” siger Pelle Gustafsson, viceordførende i kabineklubben.

De 200 kabineansatte, der må forlade SAS Sverige næste år tilbydes blandt andet syv måneders løn i fratrædelsesvederlag i gennemsnit.

Skrevet af Simon Jørgensen