SAS Danmark i tænkeboks efter tab af topdirektør

”Jeg har vist i nogen tid, at Jens Aaløse stopper. Nu må vi tænke os om, kigge på vor struktur og beslutte, om afdelingens organisation skal forblive identisk eller om der skal ske forandringen. Jens har været god til at tiltrække gode folk, så der er masser af kompetente i afdelingen.”

Det sagde SAS Danmarks viceadm. direktør, Jens Willumsen, torsdag til Take Off, efter det blev officielt, at SAS Danmarks direktør for marketing og leisure, Jens Aaløse, efter 19 år i SAS, skifter til Nordisk Film.



Jens Willumsen sagde i intern meddelelse til SAS: “Jens og jeg har stået hinanden meget nær, så det er med vemod, at jeg mister ham som sparringspartner. Det er trist, at Jens forlader os, men også bevis på, at SAS udvikler og har attraktive medarbejdere, og jeg siger både stort tillykke og god vind fremover til Jens.”



Jens Aaløse slapper i disse dage af i Sydfrankrig, men han siger om sit kommende topjob:

“Jeg får et meget attraktivt job med store udfordringer. Men det bliver vemodigt at sige farvel til SAS efter 19 år. Jeg skylder SAS rigtig meget og vil savne de mange dygtige kollegaer i SAS.”



Tidligere har Jens Aaløse bl.a. haft ansvar for SAS’ distribution samt været økonom for en række SAS-selskaber. Aaløse er uddannet i afsætning og international ledelse fra Handelshøjskolen i København.



Bestyrelsesformand i Nordic Media Link og Dansk Reklame Film, John Tønnes: ”Jens har mange års erfaring med salg, marketing og overordnet ledelse. Han har, som en meget betydelig reklamekøber, indgående kendskab til mediemarkedet og dets udviklingsmuligheder. Jens er med sin stærke personlighed og faglige tyngde den helt rigtige profil for Dansk Reklame Films udvikling.”



HB

Skrevet af