Systemnedbrud hos SAS blev kortvarigt


Efter at være ramt af omfattende nedbrud af IT-systemerne i Københavns Lufthavn torsdag formiddag, havde SAS i løbet af eftermiddagen fået alle computere til at fungere normalt igen, og de forsinkelser, der opstod som følge af nedbruddet, var bragt til ophør omkring kl. 14.

Nedbruddet ramte både SAS-websitet, så kunderne ikke kunne bestille rejser, og forskellige check-in procedurer, så alt indcheckningsarbejde i lufthavnen måtte udføres manuelt. Også eksterne kunder hos SAS-handlingselskabet SGS blev ramt af IT-nedbruddet.

Skrevet af