SAS-formand undrer sig over fagforening

Formanden for SAS’ kabinepersonale (CAU), Verner Lundtoft, undrer sig over, at hans fagforeningspartner i mange SAS-sager, Nicolas Fischer, nu kaster sig ind et forsøg på få en overenskomst for stumperne efter Sterling-krakket.



Nicolas Fischer er formand for HK/Privat Luftfart, der ikke organiserer stewardesser og piloter. Det vil han nu gøre og dermed i princippet konkurrere med LO-kollegerne i Dansk Funktionærforbund, som har forkastet en aftale med kuratorer og investorer.



Nicolas Fischer begrunder det med, at han vil forsøge at redde 430 arbejdspladser for forhenværende piloter og kabinefolk hos Sterling.



”At HK Luftfart melder sig undrer os gevaldigt. For det første er HK et LO-forbund ligesom Dansk Funktionærforbund, så de må have en intern kamp i LO. Derudover hører luftfartspersonale i luften enten til hos Dansk Funktionærforbund eller CUD FTF Cabin Union Denmark, hvor CAU er organiseret,” siger Verner Lundtoft til Ritzau.

Skrevet af