SAS kabinefolk vandt mediekrig

En aggressiv indstilling og lyst til at melde ud i pressen gav resultatet, da kabinefolkene i SAS Danmark forhandlede overenskomst og fik opfyldt omkring 80 procent af sine krav, hvilket blev dyrt for SAS.



Det fremgår af an analyse om medier i Børsen, som også Observer står bag, hvor det blev kabinefolkene, der satte dagsordenen, fordi ledelsen stort set ikke udtalte sig under forhandlingerne. Det gjorde formanden for kabineforeningen Verner Lundtoft Jensen imidlertid. Han kom i pressen med sine synspunkter om, at man ikke vil give sig en tomme 27 gange, mens adm. direktør Susanne Larsen var igennem seks gange med ledelsens budskab.



Truslen om en ødelæggende strejke vandt, og overenskomsten kom i hus. En overenskomst hvis detaljer endnu ikke er offentliggjort, og derfor måske ikke er så dyr, som undersøgelsen fastslår. Flyselskabets erklærede mål om at nedbringe lønomkostningerne med 20 procent er svært uden rationalisering. Og det er igen svært, hvis de ansatte hver gang vidner en forhandling i medierne, lyder konklusionen.


Skrevet af