Sixt med ambitiøs miljøpolitik

Biludlejningsselskabet Sixt fastsætter klare mål for CO2 udslippet fra selskabets udlejningsbiler og for, hvor langt bilerne skal kunne køre på literen. Sselskabet er ellers kendt for sin ’drømmeflåde’ med store Mercedes, BMW og Audi, som ikke ved første øjekast er forenelig med skrappe miljøkrav.

”Sixt har fastlagt, at den samlede bilflåde i 2008 ikke må udlede mere end gennemsnitligt 155g CO2 pr. km. Samtidig skal gennemsnitsbilen kunne køre 17,5 km pr. liter brændstof. Derfor skal den samlede bilflåde bestå af mindst 65% dieselbiler, som senest i 2009 er udstyret med partikelfiltre”, forklarer adm. direktør for Sixt Henrik Isaksen.

Sixt er overbevist om at målene kan nås, og de første forbedringer i miljøregnskabet har allerede vist sig. En Sixt bil udsendte i 2006 gennemsnitligt 177g CO2 pr. km, mens gennemsnitsbilen i 2007 kommer ned på 164g. Selskabets biler kører mere end en km længere pr. liter brændstof i 2007 end i 2006.

Henrik Isaksen ser en reel mulighed for, at Sixt kommer under de målsætninger, som er på tegnebrættet i EU, nemlig at CO2 udslippet fra nye biler ikke må være højere end 120g i 2012.

Skrevet af