Messecenter Herning øger omsætning

Messecenter Herning, der også omfatter Herning Kongrescenter og SAS Arena, kom ud af 2006 med en omsætning på 243 mio. kr., 10 mio. mere end i 2004, som er det senest sammenlignelige år, Resultatet før skat blev et minus på 1,6 mio. kr. – en forbedring i forhold til 2004, skriver epn.dk.

Det samlede besøgstal blev 815.840 til 391 arrangementer –10% færre end i 2004. Sidste års 30 messer og udstillinger tegner sig for 429.000 af de besøgende.

Messecenter Herning, der har Herning Kommune og fagmessen Agromek som hovedaktionærer, fastslår, at virksomheden vil være med til at sætte dagsordenen for den danske oplevelsesøkonomi. Derfor arbejdes både på at fastholde og videreudvikle bestående arrangementer og udvikle nye.

I de kommende tid skal Messecenter Herning bl.a. være ramme om koncerter med Genesis og Bob Dylan, ligesom der eksempelvis satses på store, internationale sportsarrangementer.

Skrevet af