Succes for indenrigsfly på Bornholm

Danish Air Transport har succes md sin indenrigsrute mellem København og Bornholm, og selskabet åbner nu eget servicekontor i Rønne Lufthavn, for at møde efterspørgslen. Ifølge selskabets direktør, Jesper Rungholm, sættes der nye passagerrekorder uge for uge, og for at kunne sikre god betjening af passagererne åbner selskabet nu et servicekontor i Rønne Lufthavn med daglig bemanding fra kl. 08.30 til 16.30.

DAT øger desuden frekvensen med en ekstra daglig returflyvning på alle hverdage, med afgang fra København den 11.00 og retur fra Bornholm kl. 14.00. Det sker fra den 24. oktober, og allerede fra søndag den 23. oktober øger selskabet søndagsfrekvensen til tre, også med afgang fra København kl. 11.00 og retur fra klippeøen kl. 14.00. endelig øges fra lørdag den 29. oktober med en daglig flyvning fra Bornholm til København med afgang 07.25.

DAT´s program på Bornholm er herefter på 47 ugentlige flyvninger med et udbud af mere en 3.000 sæder og selskabet varsler flere udvidelser hvis efterspørgselen fortsat er stigende. Danish Air Transport markedsfører indenrigsruten i samarbejde med lavprisselskabet Sterling.

Skrevet af