2,3% flere passagerer med SAS

sas airbus a340SAS havde i november 2,2 millioner passagerer, hvilket er en fremgang på 2,3% i forhold til november sidste år.

RPK steg med 0,2% og ASK blev reduceret med 3,7%, hvilket førte til en vækst i load factor på 2,7 procentpoint til 70,7%. Yield og PASK steg med henholdsvis 1,8 og 5,0% i oktober. Den valutajusterede yield faldt med 2,9% mens PASK steg med 0,2%.

Som tidligere omtalt vil SAS holde igen på kapacitetsudvidelsen og har i november reduceret kapaciteten med 3,7%. Markedsbetingelserne er stadig udfordrende, men load factor er steget støt siden starten på sommerfartplanen. I november fik SAS sin 8. måned i træk med stigende load factor i forhold til sidste år.

Trafikken på SAS interkontinentale ruter steg med 3,5%, især drevet frem af ruterne til USA. Trafikken på de europæiske ruter steg med 4,1% med den største vækst på de intraskandinaviske ruter. Indenrigstrafikken steg med 2,8% kombineret med en positiv udvikling af belægningsprocenten.