Åbner Danmarks største wellness-resort

Det er Hotel Viking i Sæby, der står bag. Foruden et wellness-område med spabade, saunaer og udendørs saltvandsbassin tilbyder ”Hotel Viking Aqua Spa & Wellness Resort” hotel- og konferencefaciliteter.



Det familieejede Hotel Viking i Sæby hotel har netop udvidet med en 2.700 kvadratmeter stor tilbygning, som indeholder de mange wellness-faciliteter.



I det nye wellness-center er spa- og dampbade, koldtvandsbassin, saunaer, fitnesslokaler og hvilerum. Centerets udendørs pool har en rotunde med modstrømsanlæg. Til det udendørs anlæg hører også et saltvandsbassin og et 12-personers spabad.



Hotel Viking Aqua Spa & Wellness Resort tilbyder desuden krops- og ansigtsbehandlinger, herunder massage, aromaterapi, bodypeeling, pedi-/manicure og chokolademassage…



Og Hotel Kong Arthur i København har åbnet nyt spacenter, Avalon, med fokus på pleje af ansigt og krop, afslapning, motion og gastronomi.



Avalon Spa på 1.000 m2 indeholder behandlings- og massagerum, jacuzzi, yoga-rum, sauna, dampbad, træningsrum, løbebånd og en 8-personers jacuzzi.



Avalon stammer fortællingen om Kong Arthur, ham med ridderne om det runde bord… Ifølge myten var øen Avalon beboet af gudinder med helbredende kræfter, og det var her Kong Arthur hentede sin styrke.

Centrets hjemmeside hedder: avalonspa.dk



Selve Hotel Kong Arthur er et af fire københavnske hoteller, ejet af tømreren Hans Brøchner-Mortensen, der med sin viv, Bergliot, i 1982 startede Kong Arthur.



Adm. direktør for Brøchner-hotellerne er Kirsten Brøchner, datter af Hans og Bergliot.



Brøchner Hotels består af 4 hoteller i København. Kong Arthur har 155 værelser, designhotellet Fox åbnede i 2005 med 61 værelser, Hotel Ibsen blev overtaget af Brøchner-familien i 1997 og har 118 værelser, mens Hotel Danmark har 88 værelser.

Brøchner Hotels råder over 422 værelser i København

Skrevet af