Spanair trækker opad i SAS

Spanair spiller en stadig større rolle i SAS-koncernens bestræbelser på at skabe overskud. Ikke alene er det spanske selskab ved at vende et evindeligt minus til et plus, men har også ageret prøveklud for SAS. Således er for eksempel det fleksible enkeltbilletsystem blevet afprøvet i Spanair, der med vicekoncernchef Gunnar Reitans ord bliver mere og mere interessant for hele SAS-koncernen.
I første halvår steg trafiktallene med 13,7 procent og yielden med 4,1 procentpoint. Det gav et overskud før kapitalgevinster og engangsposter på 120 millioner svenske kroner mod underskuddet på 153 millioner kroner i første halvår af 2004.
Jørgen Lindegaard afviser konkrete planer om et salg af Spanair: “Spanair er en glimrende rollemodel for alle vore flyselskaber med enhedsomkostninger på det niveau, alle skal ned på,” siger han.
(Berlingske – 22.08.2005)

Skrevet af