Den er helt gal med signalet til mobiltelefonen på Kystbanen op ad Øresundskysten og på strækningen mellem København og Malmö, men der er udsigt til en bedre forbindelse, oplyser P4 København.
Bedre mobildækning under togrejsen er en del af den pakke, som DSB vandt udbudet af togtrafikken på Øresund med.
DSB vil installere en antenne – en såkaldt mobilrepeater, fortæller projektchef hos DSBFirst, Esben Norup.
”Signalet udenfor er sådan set godt nok, men det kan ikke komme igennem selve togkassen. En mobilrepeater forstærker signalet, så det kan gå gennem vognkassen, siger han.
Det er dog først når DSB overtager driften af Øresundstrafikken i 2009, at passagererne kan forvente en bedre mobildækning. Den bedre mobildækning betyder også bedre forbindelse til det trådløse Internet under togrejsen.
Tagget med: DSB

STANDBY.DK Nyt om rejser

