25.000 flere hotelovernatninger i juli

hotel_klokkeDe danske hoteller havde i juli 25.000 flere overnatninger end i juli i fjor. Der var knap to millioner overnatninger i løbet af måneden, der dermed er den bedste juli nogensinde. Fremgangen er på 1,3%.

Region Hovedstaden havde et fald på 1,8%, men det blev mere end opvejet af en øget omsætning pr. værelse. Alle de øvrige regioner havde fremgang.

Region Sjælland gik frem med 7,8%, Midtjylland med 7,2%, Syddanmark med 5,4% og Nordjylland med 0,4%.

Det var især turister fra de nordiske lande, som svigtede. Både antallet af nordmænd, svenskere og finner faldt. Der var også nedgang i antallet af kinesere, hollændere og schweizere. Til gengæld var der markant fremgang i antallet af tyskere, amerikanere, italienere, spaniere, franskmænd og belgiere.

I årets første syv måneder har hotelerhvervet haft en vækst i overnatningstal på 3,3%: ”Meget tyder på at vi er på vej mod endnu et rekordår. Det er rigtig positivt, men også nødvendigt, for kapaciteten er blevet udvidet markant de senere år”, siger Jens Zimmer Christensen, formand for Horesta.

Antallet af hotelværelser er siden 2009 steget med 7.000, hvilket svarer til en udvidelse på 18,8%.