25 procent ønsker flere konferencer

HOTELLER: Det kunne ligne ønsketænkning fra hotellerne, men det er ikke desto mindre resultat af en gallup analyse i Storbritannien. Til gengæld er der ikke penge til unødig pjank ved hotelbesøg.

Danske hoteller vil gerne have flere konferencer og Mice-arrangementer og frygter måske dybest set, at markedet skal glide over til videokonferencer. Sådan kommer det ikke til at gå, hvis man skal tro en britisk undersøgelse.

Ifølge analysen blandt 600 firmakunder i hotelkæden Q Hotels vil 25 procent afvikle flere konferencer i år end sidste år. Det er sød musik i hoteldirektionens ører, men det er ikke uden betingelser.

64 procent af virksomhederne siger, at de ikke er parate til at rejse mere end to timer til konferencen. 70 procent vil højst lade arrangementet vare en dag og ikke inkludere overnatning.

En tendens som også danske hoteller har oplevet, hvor provinsens deltagere i København tager hjem om aftenen i stedet for som før tiden at blive til hygge-aften og hjem næste dag.

Q Hotels har 21 hoteller i Storbritannien og tilbyde konferencer på otte timer all inclusive-pakker.