Det svenske lavprisselskab Goodjet har indstillet flyvningerne på ubestemt tid. Fungerende Goodjet-chef, Paul Gruythuysen, lover selskabet tilbage på vingerne inden 15. januar.
Goodjet indstillede flyvningerne torsdag i sidste uge pga. gæld til Transair, som det har lejet fly hos, på små 25 mio. DKK. Goodjet fløj lidt igen i weekenden med nye fly.
Goodjet fløj fra Sverige til en række europæiske destinationer, men trods svimlende lave priser havde selskabet dårlig belægning.
Goodjet har netop fået ny ejer – hollandske MCI Group, som er delejer af charterflyselskabet Air Holland.