Store ændringer på vej i SAS

Der synes ikke længere at være nogen tvivl om, at SAS på et styremøde i dag vedtager at stramme hele organisationen og igen flytte magten til koncernledelsen Stockholm i en stor omlægning, der kommer til at berøre stribevis af ansatte.



Efter forliget med fagforeningerne, kommer turen nu til hele organisationen med stramning og nedskæringer med det formål at få en mere effektiv og handlekraftig ledelse. Al dobbeltdækning skal væk.



Samtidig bliver det også en opbygning, som er mere overskuelig for eventuelle partnere i fremtiden.



Der har længe været en spændt stemning hos de ansatte i alle tre skandinaviske lande – og i udlandet med – før dagens møde. I aftes forlød det fra svenske kilder, at planen er en drastisk omlægning.



I fredagens quick poll spurgte vi, om man tror pyramiderne igen bygges op. Det havde indtil i aftes 723 læsere svaret på. Hele 89 procent mener ja.



Det vil overraske meget i dag og i morgen, hvis de ikke får ret.

-ejv


Skrevet af