Kilroys guldfugl har været til salg siden årsskiftet

Allerede omkring årsskiftet tog ejerne af Kilroy Travel beslutningen om at sælge det fra, som man kunne få højeste pris for, og det var helt klart My Planet, som kom ud med et overskud på ca. 9 mio. kr.- og på den måde reddede regnskabsåret sammen med en givtig gruppeafdeling. Det samlede resultat for Kilroy blev et overskud på èn million kroner.



Guldfuglen indbragte i går 80 mio. kr. for 90 procent af aktierne, ejet af Kilroy, (Axcel og finske HYY Group) og giver det pust der gør, at det ærværdige gamle studenterbureau kan komme videre enten med andre niche- produkter eller en styrkelse af kerneopgaverne. Det bliver nu den ny adm. direktør Claus Hejlersens opgave at udstikke retningslinierne.



Der var glæde over hele linien i går, ikke mindst i hovedkvarteret hos MyPlanet i Holstebro, hvor adm. direktør Annelise Dam Larsen gav udtryk for optimisme med hensyn til fremtiden med First Choice-gruppen, der satser voldsomt på rejse- og ferieaktiviteter og er børsnoteret i London.



Hun fortsætter som chef i MyPlanet med afdelinger i Danmark, Sverige (Skandinavien) og Australien.



Det var Kilroy- ejerne, som udbød MyPlanet til salg og gennem forskellige kanaler og fandt frem til det, der synes at være den ideelle køber.

Skrevet af