Masseaflysninger hos British Airways (OPDATERET)

British Airways’ cateringleverandør Gate Gourmet er ramt af en storstrejke, der har udløst sympatiaktioner fra personalegrupper i British Airways i samme fagforening.



Over 800 ansatte på Gate Gourmet blev onsdag og torsdag fyret efter de havde nedlagt arbejdet i protest mod ansættelse af sommervikarer.



Strejken fik torsdag eftermiddag British Airways til at aflyse sine 120 flyvninger resten af dagen, mens BA-fly på vej mod Heathrow blev omdirigeret.

BA’s check-in pulte i Terminal 1, 3 og 4 er midlertidigt lukkede.



BA opfordrer passagerer booket ud af Heathrow fredag til at checke trafiksituationen på hjemmesiden: BA.com inden de møder op i lufthavnen.



Foreløbig er 500 af BA’s 550 flyvninger til og fra London Heathrow aflyst i dag, fredag.

Konflikten kan også berøre flyselskaber som Qantas og Finnair.



Pga. strejken har BA mindst 100 fly og 1.000 besætningsmedlemmer strandet i andre lufthavne.



BA’s fly fra en række oversøiske destinationer, som skulle være landet i Heathrow fredag, er blevet omdirigeret til andre lufthavne:

BA008 fra Tokyo og BA224 fra Washington DC er begge landet i Cardiff.

BA254 fra Lusaka er landet i Luton.

BA122 fra Mauritius er landet i Manchester.

BA238 fra Boston er landet i Glasgow.

BA186 fra New York (Newark) er landet i Newcastle.

BA178 fra New York (JFK) er landet i Prestwick.



BA vil ombooke alle passagerer berørt aflysningerne til først ledige afgang eller de tilbydes pengene igen.



Ifølge BBC blev mindst 20.000 BA-passagerer berørt af konflikten alene torsdag – fredag er en endnu mere travl dag.



BA-KAMPAGNE TIL USA, FJERNØSTEN OG AFRIKA

British Airways sænker priserne op til 32% på 16 rejsemål i USA, Fjernøsten og Afrika. Billetsalget starter på tirsdag og varer til 4. september. Rejseperioden gælder til udgangen af marts 2006.



Fra næste sommer åbner British Airways fire nye ruter fra London Gatwick, bl.a. selskabets første til Albanien og Island, fem gange om ugen.

De to andre nye destinationer fra Gatwick er Varna i Bulgarien og Tyrkiets tredje største by, Izmir,

Skrevet af