Usædvanlig stillingsannonce på Take Off

Danish Air Transport søger en salgsassistent til sit hovedkontor i Vamdrup udenfor Kolding. Der er ikke noget usædvanligt i, at firmaer i rejsebranchen som f.eks. DAT søger nye medarbejdere via et stillingsopslag på Take Offs hjemmeside.



Men DAT’s annonce efter den nye salgsassistent er anderledes og iøjenfaldende – det er nemlig en såkaldt bannerannonce med bevægelige billeder på selve forsiden af Take Offs hjemmeside. Og en sådan annonce har ikke før været præsenteret på vor hjemmeside.



Ønskerne til den nye salgsassistent – f.eks. at være vant til at have ”mange bolde i luften” – ledsages af billeder.



Det koster lige under 1.000 kroner for en sådan bannerannonce som får 15.000 visninger, som det hedder i IT-sproget.



DAT’s nye salgsassistent skal indgå i et 10 mands team og bl.a. sælge og planlægge flyvninger i og udenfor Europa, oplyser DAT. Ansøgningsfristen er i øvrigt juleaften – og tiltrædelse 1. februar.

Skrevet af